Tag-arkiv: bøger

Biblioteker og glæden ved fabeldyr – Trine Løw om bøger, ord og biblioteker

Udgivet den af

Verden er nogle gange forbavsende lille. F.eks. viste det sig, at flere af mine venner og veninder fra folkeskolen, handelsskolen og gymnasiet arbejder eller bor i Roskilde, hvor jeg nu slår mine bibliotekariske folder.

Bl.a. Trine Løw, der med stor glæde i en anden sammenhæng kommenterede på, hvor meget hun holdt af netop Roskilde Bibliotek. Derfor var det også oplagt at tage en snak med hende om netop biblioteker og, naturligvis, bøger.

Så lad os starte med at spørge; hvem er Trine?

 

Clinical Project Manager og connaisseur af det skrevne ord

Trine: ”Jeg er Clinical Project Manager og mor til to drenge på 10 og 11. Vi bor i Roskilde, tæt på både by og megen smuk natur. Jeg elsker det skrevne ord. Bøger, litteratur, artikler, digte, tekster, klummer, kvad, rim …

Jeg oplever ofte et værdifællesskab med andre læsere. Vi behøver ikke at læse det samme og at holde af samme type bøger, men at begge parter elsker at læse, er ofte begyndelsen på gode samtaler.”

Trine og bøgerne

Trine og bøgerne

SP: Hvad kan du sige om dit barndomsbibliotek?

Trine: ”Haslev Bibliotek. Vi kørte ofte ned og fyldte cykelkurven med bøger. Det var et hyggeligt bibliotek med nålefilt på gulvene og Inge ved skranken. Når vi lånte bøger op til sommerferierne, kan jeg huske, vi ofte nåede vores max på ca. 25-30 bøger. Og alle bøgerne havde papkort bagest, som skulle datostemples. Jeg holdt meget af at gå ned af trapperne til børne- og ungdomsafdelingen. Der var stille, man måtte ikke larme, tale eller spise. Der var noget næsten andægtigt over det …

Begge mine forældre tog min søster og mig med på skift. En dag havde min far set i lokalsprøjten, at der var ‘bogudsalg’, da biblioteket skulle flytte til nye lokaler i hovedgaden. Vi mødtes foran hovedindgangen, og vi gik ned i katakomberne. Min fars begejstring over at finde ’Det lykkelige Arabien’ til datidens kun 5 kr., kan jeg stadig huske. ”Det er et fund, min pige,” kan jeg huske, han sagde. ”Jeg vil forære dig den, du kommer til at læse den mange gange”. Den var ret kedelig, helt blå, ingen illustrationer og skrevet på gammelt dansk med dobbelt a og navneord med stort. Men han havde ret. Jeg har læst den 3 gange og hver gang, har jeg haft lige stor glæde af den, selvom plottet røbes allerede på side 50; Kun een af de seks mænd vender levende tilbage til Danmark.”

SP: Hvordan ser du på nutidens bibliotek?

Trine: ”Jeg kan godt lide Roskilde Bibliotek. Plads til mangfoldighed og alle aldre. Elsker at se på kunstudstillingerne. Super service af bibliotekarerne, som altid kan finde, hvad jeg leder efter. Jeg mistede min veninde forrige sommer og manglede litteratur, som kunne hjælpe mig i gang med de svære samtaler med mine drenge om det at miste. På ultrakort tid fandt de 6-7 bøger om emnet, som passede i alderen 7-15 år.

Jeg bruger ikke e-reolen, film, lydbøger og musik. Jeg er nok for gammeldags. Men mine drenge gør begge

Borgerservice ligger lidt for sig selv inde i biblioteket. Egentlig synes jeg ikke, det hører hjemme på et bibliotek, men på Roskilde Bibliotek er det nu løst fint.”

SP: Hvad er dit håb for fremtidens biblioteker?

Trine: ”Uden at tale politik i øvrigt, så håber jeg inderligt, at vi kan undgå brugerbetaling på bibliotekerne. Det vil forringe adgangen for mange. Særligt de som måske i forvejen er svære at lokke til bibliotekerne! Biblioteker er adgangen til viden og verdenen ’udenfor’. For studerende ville det også være ren fallit, hvis vi indfører brugerbetaling.”

SP: Er du den fødte læser?

Trine: ”Ja, det tror jeg. Jeg er så heldig, at jeg lærte at læse tidligt og, at mine forældre gav mig glæden ved at læse. Jeg læser også en del faglitteratur, og jeg læser qua mit job. Da jeg blev færdig med mit studie og havde været oppe til den sidste eksamen, kan jeg huske, at jeg gik direkte hjem og læste non-stop et døgn, før festerne begyndte. Det er ren lise for mig at læse.”

SP: Efter du er blevet mor, har bøger og biblioteker så en anden betydning end tidligere?

Trine: ”Det er gået op for mig, hvor ofte mine forældre læste for mig og min søster, hvilket jeg nu prøver at give videre ved at læse sammen med mine børn. Jeg tvinger dem ikke til at læse selv. De må ikke synes, det er kedeligt, så vi læser sammen hver aften på skift. De kender udmærket Roskilde Bibliotek, de har været med fra de var ganske små.”

SP: Hvilken bog eller forfatter har givet dig den helt store læseoplevelse eller haft en særlig betydning for dig?

Trine: ”Det kan jeg ikke svare kort på …

Jeg kan huske, at jeg havde alle De Fem-bøgerne med på 3 ugers ferie i Sverige og læste dem fra ende til anden, da jeg lige havde lært at læse.

For nogle år siden var jeg et par uger i Trinidad og Tobago med en lige så læselysten veninde. Vi havde pakket hver 5 bøger og nåede vist at læse næsten dem alle sammen hver især.

Da jeg var ca. 14-15 år læste jeg med min familie hver søndag eftermiddag højt af Alexander Dumas’ ’De tre musketerer’. Vores veninder kom og lyttede med, det var en god afslutning på ugen, hvor vi havde været for alle vinde.’

Og en mindeværdig læseoplevelse af den mere historiske slags må være Sigurd Hoels beskrivelser i ’Mødet ved Milepælen’. Han beskriver, hvad der kunne få almindelige mennesker, til at blive nazister og at forråde deres fædreland, venner og demokrati. Han tegner portrætter af eksistenser, som er lette ofre, som er kommet skævt ind på livet. Om man så må sige. Det var en øjenåbner for mig. I øvrigt er hele hans forfatterskab yderst læseværdigt. Omend det var lidt tungt at komme i gang med i gymnasiet.

Den seneste helt store oplevelse med bøger er mine drenges begejstring for Harry Potters univers. De er meget imponerede over Rowlings evne til at finde på navne til hele persongalleriet og til fabeldyrene. Det er jeg egentlig også.’’

 

Fælles minder og de gode oplevelsers magt

Pointen omkring læselyst er ret interessant. Hvordan skaber man en glæde om det at læse? Højtlæsning og den smittende glæde. Her tænker jeg, den interesse for bøger og glæde ved bøger, man oplever i sit barndomshjem eller blandt voksne fra sin barndom/ungdom betyder en del for den måde, man selv kommer til at opleve bøger og det at læse på.

Men også bibliotekspersonalet er vigtigt for ’det gode besøg’. Det er i hvert fald sigende, at det er et gennemgående træk ved mange af de samtaler, jeg har haft med biblioteksbrugere, at personalet og det, at de er der og kan vejlede, betyder meget.

Verden er som sagt lille, og det er på et personligt plan helt fantastisk ikke kun at tale med en veninde fra folkeskolen, men også opdage, at mange af vores barndomsminder er de samme. For Trines oplevelser med Haslev Bibliotek minder utroligt meget om mine egne …

Og, har jeg en mistanke om, rigtig mange andres også, når det kommer til barndommens bibliotek.

Og det er egentlig ikke så ringe endda.

 

Med venner som disse …

Udgivet den af

Med venner som den selverklærede biblioteksven, Ole Münster, eller de ellers gode folk i tænketanken CEPOS har det danske biblioteksvæsen ikke behov for fjender. Om end man som tingene står selvfølgelig kan diskutere, hvor gode venner af biblioteksvæsnet, der egentlig er tale om.

Heldigvis hviler folkebiblioteket på et solidt fundament, både fagligt og historisk. Et fundament, der rækker længere end til blot bøgerne, som ellers synes at være bibliotekets raison d’etre i manges øjne. Ikke mindst de såkaldte biblioteksvenner.

MEN, kan jeg næsten høre et hav af stemme indskyde, er et biblioteket ikke et sted for bøger. Er det ikke det navnet betyder?  Det korte svar er nej; alene af den grund, at oldtidens grækere gjorde det mere i bogruller end bøger, og de gamle romere tillagde ordet bibliotheca betydningen af en litteraturliste. Lektien heri er, at ord ændrer betydning med tiden og udviklingen, og nutidens bibliotek derfor er et andet sted end for bare 20 år siden.

Vi må nemlig huske, at bibliotekerne handler om dannelse, og her er bøgerne midlet, ikke målet. Det er også klart formuleret i den første bibliotekslov, hvor der står, at bibliotekerne skal ”udbrede Kundskaber og almindelig Oplysning”. Formålet er altså ikke at have bøger på hylderne eller låne dem ud, men at danne, myndiggøre og oplyse borgerne.

Det gælder også den nyeste bibliotekslov. Her er formålet ligeledes klart. ”Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier.” Bid her mærke i ”andre egnede materialer.”

Der er altså en klar adskillelse af formål og metode, selv i loven. Ganske som biblioteksloven også gør klart, at folkebibliotekerne har til opgave af formidle ”… information om samfundsforhold i øvrigt.” Der er med andre ord intet i vejen for, at bibliotekerne udlåner robotstøvsugere for nu at tage et konkret eksempel – det kan være med til at afmystificere ny teknologi og udbrede den blandt borgere, der normalvis vil være svært berøringsangst overfor den slags.

Humlen er, at når diverse kritikere taler om, at biblioteket bevæger sig væk fra det traditionelle, så tager de fejl. Det traditionelle bibliotek handler som skrevet ovenover ikke om bøger eller materialer, men om formål, funktion og resultater. Bibliotekstænkeren R. David Lankes skriver da også, at et tomt lokale med en bibliotekar er et bibliotek, mens et lokale fyldt med bøger uden en bibliotekar blot er et rum med bøger.

Derfor undrer det mig også såre, der fortsat snakkes og skrives så meget om netop bibliotekernes metoder og brug af værktøjer. CEPOS ynder eksempelvis at bringe yoga og de famøse robostøvsugere frem, når de er ude med riven, mens Münster gerne taler om CD’er og bøger.

Når vi taler håndværk, så taler vi om produktet og håndværkerens færdigheder, ikke værktøjet. Hvis formålet er at bygge et hus, bedømmer vi husets kvalitet og kundens tilfredshed, ikke de værktøjer mureren bruger. Kunne man forestille sig en lang debat om murerskeer i medierne? Om tænketanke, murervenner og dagblade, der skrev, bloggede og højlydt klagede sig over murerskeer? Nej, vel?

Det ville klæde debatten og diverse biblioteksvenner, at fokusere mindre på bibliotekets metoder og mere på formålet, på resultaterne og på brugerne. Ikke mindst, når vi til efteråret skal til at tale om en eventuel revision af biblioteksloven. Det moderne bibliotek er nemlig så meget mere end blot en bogsamling. Det er en portal mod verden. Det er uegennyttig formidling. Det er borgernes hus.

Og det vedbliver det forhåbentlig med at være.