Biblioteker og glæden ved fabeldyr – Trine Løw om bøger, ord og biblioteker

Verden er nogle gange forbavsende lille. F.eks. viste det sig, at flere af mine venner og veninder fra folkeskolen, handelsskolen og gymnasiet arbejder eller bor i Roskilde, hvor jeg nu slår mine bibliotekariske folder.

Bl.a. Trine Løw, der med stor glæde i en anden sammenhæng kommenterede på, hvor meget hun holdt af netop Roskilde Bibliotek. Derfor var det også oplagt at tage en snak med hende om netop biblioteker og, naturligvis, bøger.

Så lad os starte med at spørge; hvem er Trine?

 

Clinical Project Manager og connaisseur af det skrevne ord

Trine: ”Jeg er Clinical Project Manager og mor til to drenge på 10 og 11. Vi bor i Roskilde, tæt på både by og megen smuk natur. Jeg elsker det skrevne ord. Bøger, litteratur, artikler, digte, tekster, klummer, kvad, rim …

Jeg oplever ofte et værdifællesskab med andre læsere. Vi behøver ikke at læse det samme og at holde af samme type bøger, men at begge parter elsker at læse, er ofte begyndelsen på gode samtaler.”

Trine og bøgerne

Trine og bøgerne

SP: Hvad kan du sige om dit barndomsbibliotek?

Trine: ”Haslev Bibliotek. Vi kørte ofte ned og fyldte cykelkurven med bøger. Det var et hyggeligt bibliotek med nålefilt på gulvene og Inge ved skranken. Når vi lånte bøger op til sommerferierne, kan jeg huske, vi ofte nåede vores max på ca. 25-30 bøger. Og alle bøgerne havde papkort bagest, som skulle datostemples. Jeg holdt meget af at gå ned af trapperne til børne- og ungdomsafdelingen. Der var stille, man måtte ikke larme, tale eller spise. Der var noget næsten andægtigt over det …

Begge mine forældre tog min søster og mig med på skift. En dag havde min far set i lokalsprøjten, at der var ‘bogudsalg’, da biblioteket skulle flytte til nye lokaler i hovedgaden. Vi mødtes foran hovedindgangen, og vi gik ned i katakomberne. Min fars begejstring over at finde ’Det lykkelige Arabien’ til datidens kun 5 kr., kan jeg stadig huske. ”Det er et fund, min pige,” kan jeg huske, han sagde. ”Jeg vil forære dig den, du kommer til at læse den mange gange”. Den var ret kedelig, helt blå, ingen illustrationer og skrevet på gammelt dansk med dobbelt a og navneord med stort. Men han havde ret. Jeg har læst den 3 gange og hver gang, har jeg haft lige stor glæde af den, selvom plottet røbes allerede på side 50; Kun een af de seks mænd vender levende tilbage til Danmark.”

SP: Hvordan ser du på nutidens bibliotek?

Trine: ”Jeg kan godt lide Roskilde Bibliotek. Plads til mangfoldighed og alle aldre. Elsker at se på kunstudstillingerne. Super service af bibliotekarerne, som altid kan finde, hvad jeg leder efter. Jeg mistede min veninde forrige sommer og manglede litteratur, som kunne hjælpe mig i gang med de svære samtaler med mine drenge om det at miste. På ultrakort tid fandt de 6-7 bøger om emnet, som passede i alderen 7-15 år.

Jeg bruger ikke e-reolen, film, lydbøger og musik. Jeg er nok for gammeldags. Men mine drenge gør begge

Borgerservice ligger lidt for sig selv inde i biblioteket. Egentlig synes jeg ikke, det hører hjemme på et bibliotek, men på Roskilde Bibliotek er det nu løst fint.”

SP: Hvad er dit håb for fremtidens biblioteker?

Trine: ”Uden at tale politik i øvrigt, så håber jeg inderligt, at vi kan undgå brugerbetaling på bibliotekerne. Det vil forringe adgangen for mange. Særligt de som måske i forvejen er svære at lokke til bibliotekerne! Biblioteker er adgangen til viden og verdenen ’udenfor’. For studerende ville det også være ren fallit, hvis vi indfører brugerbetaling.”

SP: Er du den fødte læser?

Trine: ”Ja, det tror jeg. Jeg er så heldig, at jeg lærte at læse tidligt og, at mine forældre gav mig glæden ved at læse. Jeg læser også en del faglitteratur, og jeg læser qua mit job. Da jeg blev færdig med mit studie og havde været oppe til den sidste eksamen, kan jeg huske, at jeg gik direkte hjem og læste non-stop et døgn, før festerne begyndte. Det er ren lise for mig at læse.”

SP: Efter du er blevet mor, har bøger og biblioteker så en anden betydning end tidligere?

Trine: ”Det er gået op for mig, hvor ofte mine forældre læste for mig og min søster, hvilket jeg nu prøver at give videre ved at læse sammen med mine børn. Jeg tvinger dem ikke til at læse selv. De må ikke synes, det er kedeligt, så vi læser sammen hver aften på skift. De kender udmærket Roskilde Bibliotek, de har været med fra de var ganske små.”

SP: Hvilken bog eller forfatter har givet dig den helt store læseoplevelse eller haft en særlig betydning for dig?

Trine: ”Det kan jeg ikke svare kort på …

Jeg kan huske, at jeg havde alle De Fem-bøgerne med på 3 ugers ferie i Sverige og læste dem fra ende til anden, da jeg lige havde lært at læse.

For nogle år siden var jeg et par uger i Trinidad og Tobago med en lige så læselysten veninde. Vi havde pakket hver 5 bøger og nåede vist at læse næsten dem alle sammen hver især.

Da jeg var ca. 14-15 år læste jeg med min familie hver søndag eftermiddag højt af Alexander Dumas’ ’De tre musketerer’. Vores veninder kom og lyttede med, det var en god afslutning på ugen, hvor vi havde været for alle vinde.’

Og en mindeværdig læseoplevelse af den mere historiske slags må være Sigurd Hoels beskrivelser i ’Mødet ved Milepælen’. Han beskriver, hvad der kunne få almindelige mennesker, til at blive nazister og at forråde deres fædreland, venner og demokrati. Han tegner portrætter af eksistenser, som er lette ofre, som er kommet skævt ind på livet. Om man så må sige. Det var en øjenåbner for mig. I øvrigt er hele hans forfatterskab yderst læseværdigt. Omend det var lidt tungt at komme i gang med i gymnasiet.

Den seneste helt store oplevelse med bøger er mine drenges begejstring for Harry Potters univers. De er meget imponerede over Rowlings evne til at finde på navne til hele persongalleriet og til fabeldyrene. Det er jeg egentlig også.’’

 

Fælles minder og de gode oplevelsers magt

Pointen omkring læselyst er ret interessant. Hvordan skaber man en glæde om det at læse? Højtlæsning og den smittende glæde. Her tænker jeg, den interesse for bøger og glæde ved bøger, man oplever i sit barndomshjem eller blandt voksne fra sin barndom/ungdom betyder en del for den måde, man selv kommer til at opleve bøger og det at læse på.

Men også bibliotekspersonalet er vigtigt for ’det gode besøg’. Det er i hvert fald sigende, at det er et gennemgående træk ved mange af de samtaler, jeg har haft med biblioteksbrugere, at personalet og det, at de er der og kan vejlede, betyder meget.

Verden er som sagt lille, og det er på et personligt plan helt fantastisk ikke kun at tale med en veninde fra folkeskolen, men også opdage, at mange af vores barndomsminder er de samme. For Trines oplevelser med Haslev Bibliotek minder utroligt meget om mine egne …

Og, har jeg en mistanke om, rigtig mange andres også, når det kommer til barndommens bibliotek.

Og det er egentlig ikke så ringe endda.

 

Folkebiblioteket – et tilbud med hjerte

Hvad ved vi egentlig om folkebiblioteket og borgernes syn på samme? Er det lutter mavefornemmelser og faglig stolthed, når biblioteksfolk landet over påpeger lige netop deres fag og branche som relevant og betydningsfuldt?

Det har Roskilde Centralbibliotek og konsulenthuset Seismonaut sat sig for at undersøge, og resultatet foreligger nu i form af rapporten ’Folkebibliotekets betydning for borgerne i Danmark’.

Men hvorfor nu undersøge sig selv?

Som det er nu, vurderes de danske folkebiblioteker gerne på parametre som udlåns- og besøgstal, men sjældent, hvis nogensinde på effekt. Det betyder, at diskussionen om bibliotekets relevans og rolle ofte tager sit udgangspunkt i ”hvor mange udlån havde biblioteket” i stedet for ”hvad betød det for brugerne, at låne materialerne”.

Og kigger man alene på, hvor meget de benyttes, så tegner der sig et klart billede af en usædvanlig populær kulturinstitution. Den mest populære i Danmark, faktisk.

Men er popularitet og relevans det samme? Og er besøg- og udlånstal nødvendigvis den bedste måde at belyse biblioteket på.

Det mener biblioteks- og borgerservicechef i Roskilde og initiativtager til undersøgelsen Christian Lauersen ikke. ”Formålet er ikke at finde den ultimative sandhed om folkebibliotekets betydning, men at skabe en mere nuanceret debat om det folkelige biblioteks rolle og betydning i samfundet og for borgerne – nu og i fremtidenVi vil skabe sprog der i højere grad kan rumme den betydning og værdi folkebibliotekerne bidrager med og ikke kun brug”.

Ved at sætte brugerne i centrum for undersøgelsen og fokusere på deres oplevelser, så kommer man væk fra de lidt ensidige målepunkter og belyser i bedste fald bibliotekets egentlig relevans, mens man i værste fald nuancerer debatten. Ganske som det eksempelvis også er svært af feje kritik væk ved blot at henvise til de gode besøgstal.

De gennemgående træk

Ikke overraskende betyder folkebiblioteket noget forskelligt for hver enkelte bruger, men der er en række gennemgående træk, når undersøgelsen koges ind.

Folkebibliotekets betydning samlet set (s.15)

Overordnet er der 4 træk, der stikker ud i følge undersøgelsen:

Frirum:

Folkebiblioteket er et frirum i hverdagen, hvor borgerne finder plads til fordybelse og tager sig tid til sig selv og hinanden.

Perspektiv:

Folkebiblioteket er en troværdig formidler af viden og bidrager til et oplyst og kritisk perspektiv på tilværelsen.

Kreativitet:

Folkebiblioteket er en kilde til inspiration og stimulerer borgernes fantasi og forestillingsevne. Folkebiblioteket kan også bidrage til at motivere borgerne til at prøve noget nyt og tilegne sig nye færdighed.

Fællesskab:

Folkebiblioteket er et sted, hvor man oplever samvær – alene, eller sammen med andre – og understøtter fællesskabet ved at være et fælleseje uden økonomiske barriere for adgang og brug.

Det, kan man mene, er lidt fluffy, men under overfladen gemmer der sig nogle ting, der for det første gør folkebiblioteket særegent og for det andet vigtigere end nogensinde før.

I en tid med alternative sandheder og løbske konspirationsteorier, så er en institution, der formidler og hjælper med til at skabe perspektiv ikke uden betydning. F.eks. mener 83 % af de adspurgte, at biblioteket tilbyder fri og lige adgang til viden og kultur for alle, mens kun 28 % mener, at diverse digitale tjenester har gjort institutionen mindre relevante.

Ganske som muligheden for at underbygge kreativitet og engagement taler ind i de krav og ønsker, der stilles både fra erhvervslivet og politisk hånd. Personligt tænker jeg også, det understøtter samfundets, ikke mindst lokalt, sociale infrastruktur på bedste vis.

Slutteligt, så skal man nok heller ikke undervurdere betydningen af hhv. et frirum og et fællesrum. 75 % mener f.eks., at folkebiblioteket styrker lokalmiljøet. I bund og grund er det her, det moderne bibliotek for alvor skiller sig ud fra andre lærings- og kulturinstitutioner. Ikke mindst, hvis man som jeg læner sig op ad Eric Klinenbergs teorier om social infrastruktur og den betydning netop fri- og fællesrum har for mennesker.

Det handler (stadig) om mennesker

En anden vigtig pointe i undersøgelsen viser nemlig, at folkebiblioteket som arena for mødet og interaktion mellem mennesker betyder meget for brugerne.

Og her spiller ikke mindst personalet en særlig rolle. For udover bogstaveligt talt at være bibliotekets ansigt udadtil, så er de ansatte også for mange brugere et holdepunkt og en kobling til lokalsamfundet og det offentlige.

Christian Lauersen er ikke overrasket. ”I den kontekst har folkebiblioteket som institution og sted en vigtig rolle nu og i fremtiden,” fortæller Lauersen og fortsætter ”mit job handler i udgangspunktet ikke om biblioteker, det handler om menneskerFor at lave gode biblioteker, der gør en forskel i samfundet, må du tage udgangspunkt i mennesker.”

Det kommer da heller ikke bag på biblioteks- og borgerservicechefen, at netop de ansatte fremhæves. Det har han givet udtryk for i en tidligere artikel i BogMarkedet, og mener fortsat, at når folk i stadig højere grad vender sig mod biblioteket at få hjælp, så er vigtigheden af et menneskeligt ansigt kun stigende.

Og her er folkebiblioteket stadig noget ganske særligt.

Du skal ikke trække nummer, men kan gå lige hen til personalet og så skal de nok hjælpe dig på vej”, som en bruger udtrykker det i undersøgelsen. Det er utvivlsomt også derfor, at folkebibliotekerne er så vellidte og afholdte. Biblioteket er ikke en myndighed eller ses som en hindring på brugernes vej i livet, og det afspejler sig i holdningen til folkebibliotekerne.

En holdning, vi nu er blevet meget klogere på.

 

Blogposten er en lettere bearbejdet udgave af en artikel, jeg skrev til BogMarkedet den 16. marts, 2021.