Nogle gange virker det som om, vi helt glemmer hvor meget kultur og kulturen betyder for den gode samtale og for dannelsen af nye venskaber.
Hvor ofte har en snak om film, musik eller bøger ikke været den perfekte begyndelse på enten en god samtale eller et venskab?
For mig sker det ganske tit.
Blandt andet i dette tilfælde, hvor jeg faldt i snak med min navnebror om historie og historiebøger i Jarl Corduas Facebookgruppe for ’Hitlers Æselører’. Det viste sig, Jan havde en stor forkærlighed for biblioteker og kultur over en bred kam, så det var ganske oplagt at tage en snak om netop det.
’Hitlers Æselører’ er i øvrigt en fremragende podcast om Anden Verdenskrig, som jeg kun kan anbefale. Det er fremragende historieformidling.
Nå, men tilbage til Jan. Den anden af os, altså.
Og lad os som altid starte med at spørge, hvem er Jan Wammen?
Den bog- og biblioteksglade politolog
Jan W: ”Jeg er gift med Nina, der er gymnasielærer i spansk og samfundsfag, og vi har en datter på 3 år, som hedder Anna Victoria og går i skovbørnehave. Jeg er oprindeligt fra Køge, og jeg har siden 2014 boet i Holstebro.”
“Jeg er selv uddannet cand.scient.pol. med en mastergrad i international politisk økonomi fra LSE, og jeg er vicekontorchef i Finanstilsynet i kontoret for forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering.
Min familie nyder naturen lokalt i det skønne Mejdal ved Holstebro, og elsker at rejse, når det er muligt. Min kone og jeg har bl.a. været i Rusland og Vietnam sammen.
Jeg har allerede flyttet lidt rundt i vores dejlige land, og jeg har også boet i London og Bruxelles, hvor jeg hhv. studerede på LSE og arbejdede som praktikant i Europa-Kommissionen.
Det, synes jeg, bidrager til min egen dannelse. I gamle dage tog de velbeslåede på dannelsesrejser og håndværkerne på valsen i forskellige lande, og det at bo forskellige steder både indenlands og udenlands er med til at give din person både dybde og perspektiv – ud over det snævre studie- eller erhvervsmæssige formål med at bo forskellige steder.
Min kone har i øvrigt netop fået job på Stenhus Gymnasium i Holbæk fra 1. august 2021, så planen er nu at flytte til Roskilde/Holbækområdet.”
SP: Hvad kan du sige om dit barndomsbibliotek?
Jan W: ”Mit barndomsbibliotek var Køge Bibliotek, som jeg startede med at besøge i en tidlig alder med mine forældre. I første omgang stod den på tegneserier, men ret hurtigt blev jeg sporet ind på at læse om anden verdenskrig, som også havde min afdøde fars store interesse.
Køge Bibliotek er et supper hyggeligt sted, og en del af biblioteket er Danmarks ældst daterede bindingsværkshus. Jeg husker også særligt en ældre bibliotekar, Ruth Svensgaard, der hjalp mig meget med at slå op i forskellige oversigter, og bestille bøgerne hjem til mig fra andre biblioteker. Hun var en institution i sig selv.”
SP: Hvordan ser du på nutidens bibliotek?
Jan W: ”Mit nuværende bibliotek er Holstebro Bibliotek, og jeg har senest boet i Greve og på Frederiksberg, og der er fremragende biblioteker og engagerede bibliotekarer alle tre steder. Jeg har også selv holdt foredrag om historiske emner alle tre steder.
På den baggrund ser jeg nutidens bibliotek som et kulturelt midtpunkt, som ikke mindst er vigtigt herude vestpå i Holstebro. Et kulturelt midtpunkt, der dels satser på kerneforretningen at udlåne bøger, og dels også ad anden vej søger at fremme læselysten, som er gavnligt for både den enkelte og samfundet.”
SP: Hvad er dit håb for fremtidens biblioteker?
Jan W: ”For mig at se er bibliotekernes vigtigste mål at fremme læselysten. Bibliotekerne kan fremme læselysten ad flere veje som for eksempel via foredrag som mine egne, hvor man trækker på lokale ressourcepersoner fra foreninger, kirken, virksomheder mv., og hvor man så henviser til relevant litteratur. Bibliotekerne kan ligeledes indbyde forfattere, der fortæller om deres bøger.
Jeg har selv for eksempel nydt at høre Jesper Bugge Kold fortælle om sin gode roman ’Land i datid’ om DDR-tiden på Herning Bibliotek. Jesper Bugge arbejder jo i øvrigt til daglig som bibliotekar på Svendborg bibliotek, og han har høstet stor anerkendelse i udlandet. Hvis du virkeligt vil forstå, hvordan nazismen langsomt trak folk ind i systemet, så skal du læse hans roman ’Vintermænd’ om to tyske brødre under anden verdenskrig.
Men bibliotekerne kan også gå nye veje ved for eksempel at samarbejde med lokalradioer, skoler, museer, anvende digitale virkemidler mv., hvad der sikkert også er mange, der gør allerede.
Det vigtigste er, at man fastholder kerneforretningen med at udlåne bøger. Jeg tror ikke meget på, at bibliotekerne helt skal afskaffe de fysiske bøger og alene køre digitalt. Det glæder mig i øvrigt i denne forbindelse, at den fysiske bog modsat mange forudsigelser fortsat er en vigtig del af mange danskeres dagligdag samtidigt med, at man også anvender nye medier som lydbøger mv.”
SP: Er du den fødte læser?
Jan W: ”Jeg vil sige, at jeg har haft en god ballast med hjemmefra i form af, at min mor var folkeskolelærer i dansk, tysk og latin, og hun er fortsat en flittig læser.
Min far havde travlt med sit job, hvor han blandt andet var projektchef på Storebæltstunnellen, men han var som sagt med til at fremme min interesse i anden verdenskrig, som var min indgang til en bredere interesse for historie.
Vi var bl.a. i London med familien og så The Imperial War Museum og The Cabinet War Rooms. Det er interessant at se stederne for begivenhederne, som man læser om. Jeg var også senere på egen hånd på en D-dagstur til Normandiet og i det gamle Østpreussen, der nu er delt mellem Rusland og Polen, med rejseselskabet Cultours.”
SP: Efter du er blevet far, har bøger og biblioteker så en anden betydning end tidligere?
Jan W: ”Jeg vil indledningsvist sige, at en af de største gaver, som man kan give sine børn, er glæden ved at læse, og Anna Victoria og min kone og jeg har også fat i forskellige børnebøger udover, at vi naturligvis også får set en del Disney+ .”
“I forhold til min egen læsning, var der især de første to år efter fødslen af Anna Victoria naturligt begrænset tid til dette, men til gengæld havde jeg en del pendlertid i bilen til min daværende arbejdsplads i Esbjerg. Her hørte jeg en del podcasts og lydbøger. Jeg kan i denne forbindelse klart anbefale både Audible og Bookmate, samt den gratis eReolen som supplement til den fysiske læsning.
Her i Coronatiden har jeg naturligvis haft langt mindre pendling, men til gengæld er Anna Victoria begyndt at gå lidt tidligere i seng efter, at hun er startet i skovbørnehave, og jeg har fået mere tid til selv at læse flere fysiske bøger.
Jeg er aldrig rigtigt blevet fan af at læse ebøger, idet jeg synes, at jeg læser rigeligt på computeren i forvejen, og jeg nyder at bladre frem og tilbage i den fysiske bog.”
SP: Hvilken bog eller forfatter har givet dig den helt store læseoplevelse eller haft en særlig betydning for dig?
Jan W: ”Jeg vil pege på østrigeren Stefan Zweig og bogen ’Verden af i går’. Jeg har en stor fascination af perioden 1871-1914 som franskmændene kalder ”la belle épogue” op til, hvad George Kennan kalder ”det 20. århundredes urkatastrofe” – første verdenskrig.
Tiden minder på sin vis meget om vores egen med stigende globalisering og enorme tekniske fremskridt inden for blandt andet transport og kommunikation, men samtidigt havde man dengang, synes jeg, større fokus end i dag på orden, dannelse, kultur og sprogkundskab.
Hvem der bare kunne have rejst det gamle Europa med kejser- og kongeriger tyndt som en anden Stefan Zweig uden pas og tilhørende den øvre middelklasse!
Hvis jeg skal pege på en mere aktuel forfatter, der også skriver, om den tidsperiode med en faghistorisk tilgang, så vil jeg pege på australieren Christopher Clark. Han beskriver og analyserer på fremragende vis stormagtsspillet i Europa op til første verdenskrig i bogen ’The Sleepwalkers’, hvor hovedpointen er, at det kun var måske 10-20 statsmænd, der besluttede at kaste Europa ud i en krig primært af frygt for fremtiden, men samtidigt, at de ikke kun var tyske, men også østrigske, serbiske, russiske, franske og engelske statsmænd. Tyskland havde ikke eneansvaret for første verdenskrig.
Herudover interesserer jeg mig ligeledes for krimier for eksempel af Philip Kerr, der desværre er død, men som skrev nogle fremragende bøger om politimanden Bernie Gunther, der foregår i Tyskland lige inden, under og efter anden verdenskrig. Craig Russell skriver ligeledes nogle spændende bøger om kriminalkommissær Jan Fabel ved Hamburgs Politi, og senest har jeg i den lettere ende kastet mig over Mari Jungstedts krimier, der foregår på Gotland. Helt oprindeligt blev jeg fanget af Arthur Conan Doyles univers omkring Sherlock Holmes og doktor Watson, som vi også kender fra utallige serier og film, og som foregår i mit elskede London.
Jeg synes i det hele taget, at det er spændene at læse krimier med en historisk og/eller geografisk baggrund, som man kan relatere til.”
Kultur gør nysgerrig
Der er mange guldkorn og vinkler, jeg kunne tage udgangspunkt i, men en ting, der slår mig, når jeg tænker tilbage på min snak med Jan, er, at kultur er god at blive klog af og nysgerrig på verden omkring en.
Ikke kun synes mennesker, der værdsætter kultur bredt, at være mere nysgerrige, men de synes også at have en interesse i at lære noget hele tiden. At blive klogere på verden, hvad end det nu er i en historisk sammenhæng eller i nutiden, og på andre mennesker.
Og det er måske i bund og grund kulturens store styrke. Kultur giver os mulighed for at lære noget, stille spørgsmål, være nysgerrige, og, hvis man er heldig, møde ligesindede, der har det på samme måde.
Kultur kan i hvert fald være med til at skabe rammerne for en god samtale, og det starter alt sammen med en nysgerrighed for andre og for verden.
Skal man sætte det lidt på spidsen, så kunne man være fræk at sige, det i virkeligheden starter på biblioteket. For fælles for alle de gode mennesker, jeg har talt med, er interessant nok en glæde for biblioteket. En glæde, der meget ofte bunder i barndommens biblioteksbesøg.
Og den åbenbaring, at folkebiblioteket skaber nysgerrige mennesker, er slet ikke ringe at få som bibliotekar.