Hvad ved vi egentlig om folkebiblioteket og borgernes syn på samme? Er det lutter mavefornemmelser og faglig stolthed, når biblioteksfolk landet over påpeger lige netop deres fag og branche som relevant og betydningsfuldt?
Det har Roskilde Centralbibliotek og konsulenthuset Seismonaut sat sig for at undersøge, og resultatet foreligger nu i form af rapporten ’Folkebibliotekets betydning for borgerne i Danmark’.
Men hvorfor nu undersøge sig selv?
Som det er nu, vurderes de danske folkebiblioteker gerne på parametre som udlåns- og besøgstal, men sjældent, hvis nogensinde på effekt. Det betyder, at diskussionen om bibliotekets relevans og rolle ofte tager sit udgangspunkt i ”hvor mange udlån havde biblioteket” i stedet for ”hvad betød det for brugerne, at låne materialerne”.
Og kigger man alene på, hvor meget de benyttes, så tegner der sig et klart billede af en usædvanlig populær kulturinstitution. Den mest populære i Danmark, faktisk.
Men er popularitet og relevans det samme? Og er besøg- og udlånstal nødvendigvis den bedste måde at belyse biblioteket på.
Det mener biblioteks- og borgerservicechef i Roskilde og initiativtager til undersøgelsen Christian Lauersen ikke. ”Formålet er ikke at finde den ultimative sandhed om folkebibliotekets betydning, men at skabe en mere nuanceret debat om det folkelige biblioteks rolle og betydning i samfundet og for borgerne – nu og i fremtiden. Vi vil skabe sprog der i højere grad kan rumme den betydning og værdi folkebibliotekerne bidrager med og ikke kun brug”.
Ved at sætte brugerne i centrum for undersøgelsen og fokusere på deres oplevelser, så kommer man væk fra de lidt ensidige målepunkter og belyser i bedste fald bibliotekets egentlig relevans, mens man i værste fald nuancerer debatten. Ganske som det eksempelvis også er svært af feje kritik væk ved blot at henvise til de gode besøgstal.
De gennemgående træk
Ikke overraskende betyder folkebiblioteket noget forskelligt for hver enkelte bruger, men der er en række gennemgående træk, når undersøgelsen koges ind.
Overordnet er der 4 træk, der stikker ud i følge undersøgelsen:
Frirum:
Folkebiblioteket er et frirum i hverdagen, hvor borgerne finder plads til fordybelse og tager sig tid til sig selv og hinanden.
Perspektiv:
Folkebiblioteket er en troværdig formidler af viden og bidrager til et oplyst og kritisk perspektiv på tilværelsen.
Kreativitet:
Folkebiblioteket er en kilde til inspiration og stimulerer borgernes fantasi og forestillingsevne. Folkebiblioteket kan også bidrage til at motivere borgerne til at prøve noget nyt og tilegne sig nye færdighed.
Fællesskab:
Folkebiblioteket er et sted, hvor man oplever samvær – alene, eller sammen med andre – og understøtter fællesskabet ved at være et fælleseje uden økonomiske barriere for adgang og brug.
Det, kan man mene, er lidt fluffy, men under overfladen gemmer der sig nogle ting, der for det første gør folkebiblioteket særegent og for det andet vigtigere end nogensinde før.
I en tid med alternative sandheder og løbske konspirationsteorier, så er en institution, der formidler og hjælper med til at skabe perspektiv ikke uden betydning. F.eks. mener 83 % af de adspurgte, at biblioteket tilbyder fri og lige adgang til viden og kultur for alle, mens kun 28 % mener, at diverse digitale tjenester har gjort institutionen mindre relevante.
Ganske som muligheden for at underbygge kreativitet og engagement taler ind i de krav og ønsker, der stilles både fra erhvervslivet og politisk hånd. Personligt tænker jeg også, det understøtter samfundets, ikke mindst lokalt, sociale infrastruktur på bedste vis.
Slutteligt, så skal man nok heller ikke undervurdere betydningen af hhv. et frirum og et fællesrum. 75 % mener f.eks., at folkebiblioteket styrker lokalmiljøet. I bund og grund er det her, det moderne bibliotek for alvor skiller sig ud fra andre lærings- og kulturinstitutioner. Ikke mindst, hvis man som jeg læner sig op ad Eric Klinenbergs teorier om social infrastruktur og den betydning netop fri- og fællesrum har for mennesker.
Det handler (stadig) om mennesker
En anden vigtig pointe i undersøgelsen viser nemlig, at folkebiblioteket som arena for mødet og interaktion mellem mennesker betyder meget for brugerne.
Og her spiller ikke mindst personalet en særlig rolle. For udover bogstaveligt talt at være bibliotekets ansigt udadtil, så er de ansatte også for mange brugere et holdepunkt og en kobling til lokalsamfundet og det offentlige.
Christian Lauersen er ikke overrasket. ”I den kontekst har folkebiblioteket som institution og sted en vigtig rolle nu og i fremtiden,” fortæller Lauersen og fortsætter ”mit job handler i udgangspunktet ikke om biblioteker, det handler om mennesker. For at lave gode biblioteker, der gør en forskel i samfundet, må du tage udgangspunkt i mennesker.”
Det kommer da heller ikke bag på biblioteks- og borgerservicechefen, at netop de ansatte fremhæves. Det har han givet udtryk for i en tidligere artikel i BogMarkedet, og mener fortsat, at når folk i stadig højere grad vender sig mod biblioteket at få hjælp, så er vigtigheden af et menneskeligt ansigt kun stigende.
Og her er folkebiblioteket stadig noget ganske særligt.
”Du skal ikke trække nummer, men kan gå lige hen til personalet og så skal de nok hjælpe dig på vej”, som en bruger udtrykker det i undersøgelsen. Det er utvivlsomt også derfor, at folkebibliotekerne er så vellidte og afholdte. Biblioteket er ikke en myndighed eller ses som en hindring på brugernes vej i livet, og det afspejler sig i holdningen til folkebibliotekerne.
En holdning, vi nu er blevet meget klogere på.
Blogposten er en lettere bearbejdet udgave af en artikel, jeg skrev til BogMarkedet den 16. marts, 2021.